Få overblik og struktur på dit Regnskab

Lundquist Regnskab er din freelance bogholder og hjælper både enkeltmandsvirksomheder og de mellemstore virksomheder med koncernregnskab. Få klaret regnskab, moms, indberetninger, afstemninger, løn m.m. – altid i god tid

5 FORDELE VED LUNDQUIST REGNSKAB

Brug din tid på at drive og udvikle forretningen

Hos langt de fleste virksomheder kræver regnskabet fokus hele året – i nogle perioder mere end andre. Brug tiden på forretningen, ledelse, kunder og salg. Imens holder Lundquist Regnskab styr på regnskabet, så I får klaret bogholderiet til tiden, har overblik og på den baggrund kan drive og udvikle forretningen.

Fokus
Bogholderi

Få struktur på bogholderiet og spar penge

Spar penge – og spar endnu flere over tid. Lundquist Regnskab strukturerer arbejdsopgaverne og oparbejder hensigtsmæssige procedurer i jeres bogholderi, så I opnår en effektiv arbejdsgang. Missionen er at klare opgaven, så enkelt og hurtigt som mulig. Lundquist Regnskab sikrer desuden en manual for den struktur og de rutiner, som bliver skabt, så bogholderiet til hver en tid kan overdrages til andre nøglepersoner hurtigt og nemt.

Effektiv sparring lige ved hånden

Undgå at snyde dig selv eller træffe en dum beslutning, som giver virksomheden et ubehageligt økonomisk smæk. Ha’ 100% styr på moms og skat. Benyt Eric Lundquist som sparringspartner. Han har styr på alle regler lige meget om det gælder splitmoms på mobilregninger, skat på firmabiler, selskabsformer eller noget helt andet.

Effektiv-sparring
Fleksibilitet

Fleksibilitet – når I har brug for det

Hos de fleste virksomheder går forretningen op og ned hen over året. Hos Lundquist Regnskab kan I skrue op og ned efter behov. I har 100% fleksibilitet og undgår dermed unødige udgifter. Med bogføring i dag er det nemt at lægge bilag i skyen. Det betyder, at I altid har en freelance bogholder lige ved hånden, som kan klare regnskabet – enten fast fra jeres adresse hver uge eller eksternt efter behov.

Tryghed – altid levering til tiden

Lundquist Regnskab har et stærkt netværk og kan bl.a. stå for hele enterprisen, hvis der fx også er behov for en registreret revisor. Samtidig har Lundquist Regnskab allieret sig med en dygtig freelance bogholder, som hurtigt og nemt kan tage over eller hjælpe til i perioder med spidsbelastning eller efter behov. Det er en sikkerhed og tryghed for jer.

Tryghed

SERVICES

Bogholderi

Lundquist Regnskab laver bogføring fra små enkeltmandsvirksomheder til mellemstore virksomheder med en omsætning, der overstiger 100 mio. kr. om året. Det vil sige bogføring i regnskabsklasse A, B og C.

  • Debitor-kreditor styring
  • Bankafstemninger
  • Momsafstemning og -afregning
  • Afstemning til skattekonto
  • Fakturering
  • Lønindberetning
  • EU-momsindberetninger
  • Indberetninger til Danmarks Statistik
  • Koncernregnskab

Lundquist Regnskab benytter altid det regnskabssystem, I foretrækker.

Eric Lundquist har dybere erfaring med ERP-systemer som SAP Business One, Xena, e-conomic, Stellar (Visma) og Microsoft Dynamics AX. Men da han har en baggrund som merconom i informatik og er programmør i sin fritid, kan han nemt håndtere alle systemer.

Personaleadministration

Få klarhed over løn- og ansættelsesforhold, lønregnskab af bl.a. timelønnede og funktionærer og regler omkring sygedagpenge, orlov og løntilskud. Lundquist Regnskab tager sig af personaleadministration:

  • Klarhed over løn- og ansættelsesforhold, herunder overenskomster
  • Lønregnskab
  • Refusion af sygedagpenge, orlov eller løntilskud

PRIS

Lej Eric Lundquist på timebasis og opnå stor fleksibilitet

Hos Lundquist Regnskab afregnes alle bogholderiopgaver på timebasis. Pris pr. time kr. 460,- i 2024

Alle opgaver udføres og løses efter behov – enten fra Lundquist Regnskab eller hos jer i virksomheden.

En effektiv arbejdsgang gør, at Lundquist Regnskab over tid søger for, at I kan spare penge på bogføringen.

Få en gratis gennemgang

Jeg kan spare dig både tid og penge ved at digitalisere og optimere din bogføring samt lønadministration, så du får en enkel, hurtig og effektiv regnskabsproces.

Kontakt mig og få gratis samt uforpligtende råd til optimering af netop dit bogholderi.

RING OG HØR NÆRMERE

Mindre virksomhed med behov for prof. styring af regnskab?

Fylder regnskabet meget i jeres virksomhed?

Er det ofte dig selv, som må klare bilagsbunkerne efter arbejdstid, i weekender og ferie?

Savner du mere tid til de daglige arbejdsopgaver, kunder, salg og udvikling af forretningen?

Mellemstor virksomhed i vækst?

Er jeres virksomhed i vækst?

Leder I efter en professionel og fleksibel bogholder, som har stor indsigt i forretningsdrift og derfor kan give både sparring og opbygge struktur og skabe hensigtsmæssige rutiner, som sparer tid og penge?

Få hurtig klarhed over, hvad der
skal til for at håndtere jeres regnskab

Kontakt Eric Lundquist i dag:

REFERENCER

Integrated Gas Technologies

Integrated Gas Technologies er en handelsvirksomhed med produktion i Kina. Virksomheden har en omsætning på over 100 millioner kroner om året og ligger dermed i regnskabsklasse C.

Hos Integrated GaS Technologies står Lundquist Regnskab for finans, kreditor-debitor styring, løn, lagerstyring, indberetninger til offentlige og Danmarks statistik, moms, EU-moms, indberetninger i forhold til import og eksport samt told.

Koncernregnskab
Eric Lundquist står også for at lave koncernregnskab for det danske selskab sammenlagt med de tre udenlandske datterselskaber i Kina, Indien og Hong Kong. I forbindelse med koncernregnskabet har Integrated GaS Technologies et tæt samarbejde med et større, kendt revisionsfirma.

I forbindelse med koncernregnskabet rejser Lundquist Regnskab jævnligt til Hong Kong, Kina og Indien.

Effektivisering af arbejdsgange
Lundquist Regnskab har desuden været med i processer omkring rationalisering af arbejdsgange og været med til at indføre/indkøre et nyt it-system. Lundquist Regnskab arbejder bl.a. med implementering af automatisk bogføring.

Igt-lpg.com

LUX LAK

LUX LAK er en håndværksvirksomhed, der omsætter for 3-4 millioner kroner om året (regnskabsklasse B). En af kernekompetencerne er bl.a renovering af PH-lamper, Montana-reoler og Arne Jacobsen-møbler.

Standard regnskab
Eric Lundquist har siden 2011 – hvor han solgte LUX LAK – stået for håndtering af tilbud og administration af bogholderi på freelancebasis: Standard regnskab i klasse B herunder kreditor-debitor styring, løn, lagerstyring, indberetninger, moms m.m. Dermed har han bevaret tæt tilknytning til virksomheden.

Luxlak.dk

OM LUNDQUIST REGNSKAB

Eric-Lundquist-Regnskab

”Struktur er gennemgående rød tråd, som har gennemsyret hele mit arbejdsliv, både som selvstændig med produktionsstyring og -processer, som freelance bogholder og som programmør i min fritid. Jeg motiveres af at opbygge nye strukturer fra bunden og skabe effektive rutiner, som sparer tid og penge.”

– Eric Lundquist

30 år som virksomhedsejer
Eric Lundquist er med hans egne ord en multikunstner og erfaren rotte. Efter mere end 30 år som selvstændig med produktionsvirksomheden LUX LAK, valgte Eric Lundquist i 2011 at give stafetten videre og sælge forretningen for at få mere tid til sig selv. Igennem alle årene har Eric Lundquist selv bogført og styret regnskab og økonomi.

Dyb indsigt i forretningsgange
I dag er Eric Lundquist freelance bogholder for små og mellemstore virksomheder, bl.a. Integrated GaS Technologies. De mange års erfaring med at drive forretning gør, at han har dyb indsigt i forretningsgange og hurtigt kan sætte sig ind i forretningen som bogholder.

Stor viden om produktionsstyring
Eric Lundquist er desuden en god sparringspartner inden for produktionsstyring og processer. Erik Lundquist har efter salget af LUX LAK fået mere tid til sin hobby, hvor han udvikler software til produktionsstyring og teamstyring.

En hobby, der har rødder i en uddannelse som merkonom i Informatik fra 1992, og som han siden har trukket på i LUX LAK i forbindelse med tid- og ressourceforbrug, ordrestyring m.m. Eric Lundquist har oprindeligt en Handelsuddannelse fra 1980.

Få en gratis gennemgang

Jeg kan spare dig både tid og penge ved at digitalisere og optimere din bogføring samt lønadministration, så du får en enkel, hurtig og effektiv regnskabsproces.

Kontakt mig og få gratis samt uforpligtende råd til optimering af netop dit bogholderi.